Fred. Jensen
Jens Frederik Albrecht Jensen blev født 13/2 1873 i Skælskør.
1
Han var toldembedsmand i Svaneke 19/8 1898 - 19/2 1901, og igen 19/9 1903 - 12/9 1919. Senere blev han toldforvalter i Kalundborg.
1
Fred. Jensen var amatørfotograf, noget egentligt atelier har han næppe haft.
Dog var han så produktiv at han på nogen områder blev set som en konkurrent til
Vald. Myhre.
På Bornholms museum findes en del af hans topografiske fotos.
1
Datering
Bjørn Ochsner
1 skriver at Fred. Jensen var fotograf i Svaneke fra ca 1900 og flere år frem.
Indtil videre regner jeg med at hans tid som fotograf var i årene 1898-1919. I 1921 ser det ikke ud til at han er på Bornholm.
2
Eksempler på kartoner
Jeg har (endnu) ikke set et eneste visitkort- eller kabinetfoto fra Fred. Jensen.
Et af de få billeder jeg endnu har set af denne fotograf, er billedet herunder.
3
Selve billedet måler 17x12 cm, kartonen det er klæbet på måler 26x21,5 cm. På kartonen står 'Fred. Jensen Svaneke'.
Det vides ikke hvem personerne er, hvor billedet er taget eller hvornår.
Fred. Jensen tog også stereoskopier, her et kig ud over Svaneke.
4
Kilder
1). Bjørn Ochsner: 'Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920'
2). Folketællingen 1921
3). Lokalarkivet i Aakirkeby
4). Byforeningen Svanekes Venner
© Philip Holm Kofoed 2008-2014