Vald. Myhre

Hans Marinius Valdemar Myhre blev født 27/5 1864 i Svaneke. Han døde 30/6 1916 i Svaneke.1
Gift 19/9 1890 i Svaneke med Ada Jenny Karen Kofoed (28/2 1868 - 11/3 1953). Ved vielsen er han i kirkebogen opført som 'Fotograf og Maler'.
Børn:
  Dagny, f. 15/3 1892
  Valborg, f. 22/10 1896
  Birgith, f. 8/6 1903

Hans forældre var maler Hans Michael Myhre og Oline Larsdatter.
Han blev udlært maler hos sin far, og slog sig ned som maler i sin fødeby. Han lærte sig fotografering bl.a. hos senere kgl. hoffotograf Peter Elfelt i Kbh. Blev den første fastboende fotograf i Svaneke.
Var medlem af Dansk Fotografisk Forening fra september 1889.

Valdemar Myhre tog mange billeder fra Svaneke, både af folk og af steder.

I kirkebogen er han ved begravelsen 'Fhv. Fotograf', så han må være stoppet som fotograf inden sin død. Begravet 5/8 1916 på Svaneke kirkegård.


Datering

Senest 1889 - 1916. Vald. Myhre skrev ikke nummer på sine fotos, faktisk er der intet på bagsiden af de kartoner jeg endnu har set.


Eksempler på kartoner

Kartontype 1:
Karton der også ses i grålige nuancer. Den er altid præget, ikke trykt.
Typen må givetvis have været i brug inden 1912, se næste kartontype.

Kvinden på billedet er ukendt.2

Kartontype 2:
Karton fra efter 1912, præmien fra dette år er vist.
Det trykte er altid i rødt, enkelte kartoner har det tilsvarende præget.

Barnet på billedet er ukendt.2

Kilder

1). Kirkebogen for Svaneke
2). Egne fotos


© Philip Holm Kofoed 2008-2014